Home > Team > Mette Præst Knudsen
Mette Præst Knudsen
Mette Præst Knudsen

Professor, Syddansk Universitet i Odense

Siden 2016 har Mette beskæftiget sig med forskning inden for droneteknologien.

Hun har takket ja til Plan2Fly Advisory Board, da hun gerne vil bidrage med viden og ekspertise, så Plan2Fly kan opnå de bedste vilkår på markedet.

Forsker ser lyst
på droneteknologien

Eksperten, Mette Præst Knudsen, der til daglig er professor på Syddansk Universitet, har blandt andet forsket i teknologien omkring droner, og hvordan disse kan transformere vores samfund.

Ambitioner skal drive værket(øjet)

Af Melissa Søholm Tygesen (MT):

Hvor længe har du beskæftiget dig med droner?

Mette Præst Knudsen (MP):: – Det har jeg siden 2016, hvor vi igangsatte projektet ”Free the Drones”.

(MT): Hvad har du typisk beskæftiget dig med indenfor drone området?

(MP): – Generelt har jeg en interesse for nye teknologier, og hvordan de kan transformere vores samfund. Og så er droner jo en oplagt teknologi at kigge på.

I 2016 var det meget nyt med droner, og hvordan de kunne bruges kommercielt. Og siden hen har mit team og jeg arbejdet med en del forskellige forskningsprojekter inden for droner, hvor jeg derigennem har lært en masse personer at kende i dronebranchen. Herunder Plan2Fly og det projekt som er sat i gang der.

(MT): Hvad har du typisk beskæftiget dig med indenfor droneområdet?

(MP): – Jeg har egentlig kun beskæftiget mig med det ud fra et forskningsperspektiv.

Så i forhold til virksomheder får man jo en tæt kontakt til dem, når vi taler sammen, da de også er med i vores projekter. Derudover mødes vi jo til diverse arrangementer, hvor mit netværk til virksomhederne er blevet opbygget.

Det er blandt andet gennem forsknings- og innovationsprojekter, at jeg har lært Plan2Fly at kende. Primært igennem virksomhedens deltagelse i ”Innovation på Vinger”.

Og set med forskerbrillerne på, har det primært været forskning i kommercialisering af droner. Det er hvad det hele handler om. Forretningsudvikling. Hvilke barrierer og muligheder er der for at fremme anvendelsen af droner i Danmark!

(MT): Hvad skal der, i din optik, til for at dronebranchen kan opnå et kommercielt gennembrud?

(MP): – Der er jo en lang række faktorer, der skal falde på plads. Rigtig meget af det handler selvfølgelig om lovgivningen. At man kan begynde at flyve mere frit, og at man får etableret U-Space. Og dermed at man får etableret spillereglerne for, hvordan dronerne skal integreres i luftrummet.

Så er der selvfølgelig meget der handler om, at virksomheder skal være parate. De skal have nogle gode løsninger, der enten kan erstatte eksisterende løsninger eller komme med helt nye løsninger, der kan udvikle markedet.

Lige nu er mange af dronevirksomhederne forholdsvis små og umodne.

Så handler det selvfølgelig også om, at der skal være en efterspørgsel. Det er måske heller ikke helt på plads endnu i forhold til, hvilke løsninger virksomhederne gerne vil betale for og se værdien af.

Men det er noget der tager tid. Og måske også længere tid end mange havde regnet med, fordi man jo har set alle de rapporter tilbage i 2014-2016, hvor der stod at der var så mange jobs og vækst i det her. Men ja, det har bare taget lang tid, og det er fortsat usikkert, hvornår dronerne bliver en mere normal del af vores hverdag.

Så det er en kompliceret historie der tager tid. Det kræver mange gode kræfter fra både virksomheder såvel som potentielle kunder og lovgivere.

(MT): Så du ser ikke det er noget der lige sker inden for den nærmeste fremtid?

(MP): – Jo. Altså det sker jo hver dag. Men det sker bare med meget mindre skridt, så derfor ser man det ikke ske med sådan et stort brag.

Det er jo en stille og rolig udvikling, fra mange sider af som trækker. Der er jo vækst i det, og der sker hele tiden noget.

Der er nogen der finder på nye løsninger til markedet. Men det er bare en lang proces. Og så sammenligner man måske med robotterne, men de har så også været væsentlige længere undervejs. Her er der heller ikke den samme komplikation i integrationen af det omkringliggende samfund.

Så ja, det er en hel anden udfordring med dronerne.

(MT): Vil du sætte et par ord på, hvorfor du har takket ja til Plan2Fly Advisory Board?

(MP): – Jamen jeg har jo både en interesse, men også en forpligtelse i forhold til at få al den viden jeg har i spil.

Hvis jeg kan hjælpe med at få Plan2Fly til at komme hurtigere på markedet, eller om ikke andet dele min viden, så synes jeg, at jeg skal det.

Det er jo en del af det at være forsker. Jeg vil jo gerne have adgang til virksomheder, og til den praksis som kan være med til at underbygge min forskning. Så den viden jeg får ind, ønsker jeg også at give tilbage, som virksomhederne kan lære fra. Så jeg ser det som en proces, hvor jeg både får noget og giver noget.

Jeg er da bare glad for, at Plan2Fly kan se, at jeg måske har noget at byde ind med, og derfor inviterer mig ombord. Der kan være nogle virksomheder, der kan virke lidt forskrækket over at tage en professor ind i flokken.

Så for mig har det ikke været svært at takke ja til Plan2Fly Advisory Board.

‘Hvis jeg kan hjælpe med at få Plan2Fly til at komme hurtigere på markedet, eller om ikke andet dele min viden, så synes jeg at jeg skal det.’
Mette Præst Knudsen

(MT): Hvor ser du især Plan2Fly´s berettigelse?

(MP): – Det er jo en del af den infrastruktur – eller kan være – som skal bygges op for at kunne realisere dronerne. Så på den måde er værktøjet jo en brik i det store spil.

Det er i hvert fald sådan jeg ser ambitionen bør være. At det at bruge værktøjet, skal være en naturlig del af det at flyve med droner i Danmark. Måske også internationalt på sigt.

Det man som virksomhed skal arbejde på, er at blive en involverende del af et økosystem.

Så har man en fremtid og en form for berettigelse.

Så jeg håber at vi alle lykkedes med det.

< Tilbage